Covid-19 vaccination

Covid-19 vaccine

Alle får tilbud om at blive vaccineret mod COVID 19, senest ved udgangen af uge juni

For at fordele vaccinedoserne har Sundhedsstyrelsen lavet forskellige målgrupper og en prioriteret en rækkefølge for vaccination Dem kan du se her:   https://www.sst.dk/da/corona/Vaccination-mod-COVID-19/Maalgrupper-for-vaccination   e

Sundhedsstyrelsen har inddelt befolkningen i 12 målgrupper. Befolkningen vil overordnet blive tilbudt vaccination i følgende rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
  3. Personer med alder ≥ 85 år.
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
  7. Personer på 80-84 år.
  8. Personer på 75-79 år.
  9. Personer på 65-74 år.
  10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smittespredningen bremses. Desværre er der enkelte grupper, som ikke kan blive vaccineret, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn under 16. år.

Dvs. vaccination mod Covid-19 foregår efter målgrupper, som sundhedsstyrelsen fastlægger. Vi ved ikke hvornår du skal vaccineres. Du vil modtage en invitation i E-boks eller et fysisk brev, hvis du ikke har NemID, når det bliver din tur til vaccination. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk. Her finder du svar på mange spørgsmål om vaccination mod Covid-19.

”Hvornår skal du vaccineres mod COVID-19?

Alle får tilbud om at blive vaccineret mod COVID-19 – senest ved udgangen af juni.

Lige nu vaccineres gruppe 4 og gruppe 5. Gruppe 5  er udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.

Langt de fleste i denne gruppe vil ifølge Sundhedsstyrelsen have et forløb på sygehuset, og vil blive indkaldt til vaccination via sygehuset.

Ganske få patienter tilhører ifølge Sundhedsstyrelsen denne gruppe UDEN at have et forløb på sygehus. I disse tilfælde er det den praktiserende læge, der vurderer, hvilke af patienterne der tilhører denne gruppe.

Som patient eller pårørende skal du ikke gøre noget.

Vi finder vores patienter dels ud fra vores kendskab til vores sygeste patienter, dels ud fra de registreringer vi har omkring bl.a. medicin og diagnoser.

Du behøver ikke henvende dig til klinikken for at gøre opmærksom på din sygdom.

Vi kontakter de få patienter direkte for at informere om tilbuddet om vaccination.

Vi har stor forståelse for, at mange af vores patienter er bekymrede for at få COVID-19, og ønsker, at vi henviser dem til tidlig vaccination.

Men vi håber også på jeres forståelse for, at vi som læger er forpligtede til at følge Sundhedsstyrelsens udmeldinger og prioritere i henhold til deres retningslinjer.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for lægehjælp, men vi ved som sagt ikke, hvornår det er din tur til vaccination